Kategorier
Trægulv

Kan man selv lægge et trægulv?

Når brædderne er i hus, skal gulvet lægges, og spørgsmålet er, om du kan gøre det selv, eller om du skal have professionel assistance fra en tømrer – vi giver dig svaret i denne artikel.

For at gøre det helt kort: Ja, du kan sagtens lægge dit gulv selv. Spørgsmålet er i virkeligheden, om det bliver godt, hvis du gøre det på egen hånd, og det er ikke sikkert.

Det er sværere end som så at lægge et trægulv, og selvom det måske ser ganske overskueligt ud, er det i de små detaljer, djævlen sidder, som man siger – og det gælder også ved trægulve, der skal lægges nøjagtigt og afsluttes præcist, hvis det skal se flot ud i sidste ende.

Det mange glemmer

Hvis du overvejer at kaste dig over dit trægulv på egen hånd, er det essentielt, at du ikke begår den værste af alle fejl; at glemme at brædderne giver sig alt efter vejret.

Træ er et naturligt materiale, og det vokser og skrumper i bogstaveligste forstand, når vejret er enten koldt, varmt eller fugtigt, og det betyder, at dit trægulv skal lægges derefter. Kommer du til at lægge brædderne for tæt, risikerer du, at det begynder at bule ved alle samlingerne, så snart sommeren rammer langt – og det vil du ikke nyde noget af.

Vores anbefaling er derfor, at du – hvis du ikke har erfaring med at lægge trægulv – får hjælp fra en tømrer. På den måde sikrer du dig et professionelt resultat, og du slipper for at gøre et eller andet forkert, så du alligevel skal tilkalde hjælp i sidste ende. Det er både spild af tid og penge.

Vil du alligevel gerne gøre arbejdet selv, kan vi anbefale dig at tage et kig på denne artikel, hvor du finder en video med gode råd til dig, der skal lægge et trægulv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *