Vi skal ikke til at plædere for, at man bare lader al ens sexlegetøj ligge skødesløst fremme som en anden hippie, der lever frisindet og ikke har noget at skjule.
For den slags tilbøjelser kan give bagslag, da man ikke selv kan kontrollere, hvad gæster, besøgende og resten af familien tænker om den slags, hvis de ser det.
Sexlegetøjet er jo i sig selv ikke farligt, men man skal dog ikke lade børn lege med det, og det er ikke fordi, de kunne begynde at finde deres seksualitet lidt før tid, men fordi børneleg med noget, de opfatter som legetøj ikke er ens.
Tænk sig, hvis de små poder gravede med ens vibrator, eller de begyndte at sparke rundt til ens analkugler.
Ikke alle skader kan jo ses, og da slet ikke, hvis de lægger dem fint tilbage igen, men når man taler om at proppe ting ind i ens kropsåbninger, så skal tingene gerne være sterile.
Nej, når man ejer sexlegetøj, så skal man jo ikke skamme sig over det, selvom det ikke er noget, man kan eller bør købe i de samme butikker, hvor man handler mælk og toiletpapir.
Men alle mennesker har jo et sexliv, for selv hvis man er aseksuel, så er det jo også en seksualitet i sig selv.
Nogle mennesker er dog bedre til at acceptere sig selv, som man er, og hvordan man udvikler sig, så man forsøger at tilpasse ens seksualitet derefter.
Man tænder og aktiveres jo nok næppe af det samme, når man er 36, som da man var 16. Ens værdier og lyst ændres jo, og her følger seksualiteten også med.
Dette hænger ikke bare sammen med alderdom, hvor man ikke kan lige så meget eller lige så længe mere, men hvor man simpelthen finder ud af, at der fysisk skal andre remedier til, før man kommer op at køre.
